MIDDAG OG SAMTALE OM SORG: VI SKAL TURDE TALE OM DØDEN
“En aften om sorg, minder og det at miste en eller flere, man elsker”
Onsdag den 28. oktober
17.30-19.30
Fabula, København
Vær med til en aften med plads til sorg, minder og det at miste en eller flere, man elsker, sammen med Skyggebørn og Liv&Død.
Døden og sorgen over at miste en eller flere, man elsker, rammer os alle på et tidspunkt i livet. Aftenen begynder med de kokke, der har lavet maden, og som selv har mistet deres far. De deler lidt af deres historie, inden fællesspisningen går i gang. Under middagen ligger der samtalekort fra Skyggebørn rundt på bordene til samtaler om sorg, minder, savn, hverdagen og livet efter et tab. Efter maden fortæller Skyggebørn og Liv&Død om, hvorfor det er vigtigt at skabe rum til at tale om døden og sorgen, og om selve formålet med aftenen.
Herefter er der en workshop i brevskrivning, faciliteret af to søstre, som selv har mistet deres mor. Måske er der noget, man aldrig fik sagt, noget, man savner at fortælle, eller nogle ord, der bare har brug for et sted at være. Aftenen slutter med at samle op på de tanker og følelser, workshoppen har sat i gang.
Man behøver ikke have de rigtige ord, for nogle gange er det at lytte det vigtigste.
Pris fra 165 kr. pr. person.

