VIL DU GERNE VÆRE EN DEL AF UGE 44?

Hvis I allerede har et arrangement planlagt, kræver det blot, at I bruger logoet for UGE 44 i jeres kommunikation.

Så kan I blive en del af kampagnen.

Når I har indsat logoet i jeres materiale, så send os en besked med oplysninger om jeres arrangement. Så bliver det lagt i kalenderen.

ÅRETS UGE 44 PLAKAT

Når I er med i kampagnen, kan I få tilsendt årets UGE 44 plakat.

I år er det tegner og grafisk designer Clara Selina Bach, der har fået lov til at udforske, hvordan plakaten for UGE 44 2026 skal se ud.

Om hvorfor hun sagde ja til at skabe årets plakat forklarer hun:

“For 10 år siden mistede jeg min mor til kræft efter flere års sygdom. Så at få lov til at illustrere plakaten til UGE 44 for Liv&Død betyder meget for mig.

Det betyder noget, at være med til at sætte fokus på, at samtalen om livet og døden gerne må få plads. Da jeg mistede min mor, havde jeg meget svært ved at tillade mig selv til at fylde med min sorg. Jeg ville ikke ødelægge den gode stemning. Og det var ensomt.

Så for mig, er det et vigtigt budskab, at sorg, død, kærlighed, liv, vrede og glæde helt naturligt eksisterer samtidig. Og ingen af delene skal man skamme sig over og gemme væk.”

Clara Selina Bach
Clara Selina Bach

Clara Selina Bach fotograferet af Lærke Emilie Bach

Clara Selina Bach: “Jeg er tegner og grafisk designer med en kandidatgrad i visuel kommunikation fra Kunstakademiets Designskole.

I mit arbejde er jeg optaget af at tegne nuancerne frem. For mig er tegning ligesom med livet, hverken sort eller hvidt. I stedet er det grumset - det er tekstur - det er farver, det er en pærevælling af teknikker. Det er alvorligt, men også sjovt. Det er skrøbeligt, men også stærkt.“

Vil du gerne gøre opmærksom på UGE 44 ved at hænge plakaten op?

Plakaten for UGE 44 2026
Plakaten for UGE 44 2026

Plakaten for UGE 44 2026

SIDSTE ÅRS PLAKAT FOR UGE 44

I 2025 blev UGE 44 plakaten skabt at illustrator, animator og billedkunstner Simon Væth. Han ville gerne ramme noget, som hverken var for ”indpakket” og distanceret til temaet, og på den anden side heller ikke for direkte og hårdt.

Plakaten for UGE 44 2025 kan stadigvæk købes. Den koster 80,00 kr.