Tilbage til Alle begivenheder

Hvis du kendte datoen for din død

  • Hovedbiblioteket, Esbjerg 19 Nørregade Esbjerg, 6700 Denmark (kort)

HVIS DU KENDTE DATOEN FOR DIN DØD – HVORDAN VILLE DU SÅ LEVE DIT LIV?

“Hvordan ville vores liv være, hvis vi alle sammen kendte vores dødstidspunkt?”

28. oktober
17.00-19.00
Hovedbiblioteket, Esbjerg

Vær med til en aften, hvor forfatter Alen Mešković stiller spørgsmålet, hvordan vores liv ville være, hvis vi alle sammen kendte vores dødstidspunkt.

Det er nogle af de spørgsmål, den dansk-bosniske forfatter stiller i sin anmelderroste fremtidsroman Den smukkeste afsked. Romanens handling udspiller sig i Danmark i 2041, i en verden, hvor næsten alle kender deres præcise dødstidspunkt, oplyst ved fødslen og registreret i systemet. Smerten ved det uventede tab og den ubærlige afsked er forsøgt fjernet til fordel for forudsigelighed, stabilitet og ro, men til hvilken pris?

Den smukkeste afsked er en roman om kærlighed og kontrol, sorg og modstand i et hyperrationelt velfærdssamfund udfordret af indre og ydre trusler.

Her er der plads til at spejle sig i spørgsmålet om, hvordan vi ville leve, hvis vi kendte svaret.

Forrige
Forrige
27. oktober

Fra grus til grønt

Næste
Næste
28. oktober

Min Sidste Vilje