Tilbage til Alle begivenheder

Døden på dagsordenen


ANTOLOGI: DØDEN PÅ DAGSORDENEN

“Hvordan møder vi den i velfærdssamfundet, og hvilke forandringer kan ændre vores syn på døden i fremtiden?”

Landsforeningen Liv&Døds bog “Døden på dagsordenen” udkommer den 19. oktober og stiller skarpt på vores forhold til døden i dagens Danmark.

Hvordan møder vi døden i velfærdssamfundet, og hvilke forandringer kan ændre vores syn på den i fremtiden? Døden er en uundgåelig del af livet, men et vilkår, vi ofte har svært ved at håndtere. Den konfronterer os med afmagt og manglende kontrol, særligt i et samfund, hvor den enkeltes indflydelse på eget liv hyldes. Døden skal på dagsordenen, politisk og kulturelt, på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner og i de private hjem, hvor den før eller siden bliver et tema, vi må forholde os til.

Bogen samler en bred vifte af temaer og synspunkter og henvender sig til alle med interesse for døden i et samfundsmæssigt perspektiv. Gennem 16 kapitler tager forfatterne temperaturen på døden i Danmark og stiller en samtidsdiagnose. Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, Vibeke Sonntag Larsen, sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død, og Anna Wilroth, næstforperson i Landsforeningen Liv&Død.

Forrige
Forrige
23. september

Samtaler om døden

Næste
Næste
26. oktober

Hej Kræft - velkommen