Tilbage til Alle begivenheder

Café Liv&Død: Tab, sorg og ritualer

  • Café SNAK, Randers 4 Snaregade Randers, 8900 Denmark (kort)

CAFÉ LIV&DØD: TAB, SORG OG RITUALER

“Vi deler det følsomme ved at være menneske”

27. oktober
15.30-16.45
Café SNAK, Randers

Vær med til en samtale om tab, sorg og ritualer, i “Café Liv&Døds” samtalesalon.

Man mødes over en kop og taler åbent om det, livet også indebærer: tab, sorg, smerte, frygt, uvished og længsel. Man deler det følsomme ved at være menneske, lytter i respekt og mødes i ligeværd.

Formen læner sig op ad dødscafékonceptet, en international bevægelse, hvor man mødes frivilligt og uforpligtende til en ærlig snak om døden, i fuld offentlighed og fuld fortrolighed. Her er plads til at lytte, dele og også bare være til stede i tavshed.

Dagen er en del af en serie med to møder i efteråret. Det andet møde foregår 3. november, og er et selvstændigt arrangement med temaet Dia de los Muertos. Tilmelding gælder for begge dage samlet, og prisen på 150 kr. betales samlet for begge.

Tilmelding er nødvendig, senest d. 20.10, hos Birgitte på mobil 40 50 25 52.

Forrige
Forrige
26. oktober

Hej Kræft - velkommen

Næste
Næste
27. oktober

Liv&Død Prisen 2026